Syddansk Universitets Campus

28. juli 2014

Foto af: Henning Larsen Architects - Jens Lindhe

Projekt

Den 1. September 2014 flytter Syddansk Universitet ind i sit nye campus i Kolding.
SDU Kolding er det første universitetsbyggeri i Danmark, som opfylder de skrappe krav for energiforbrug i Bygningsreglementet 2015.
Campus Kolding ligger centralt ved bymidte, banegård og havn, og skaber dagligdagen for over 2000 universitetsstuderende og medarbejdere.
Bygningen symboliserer med sin trekantet form Koldings stærke engagement i design, og er samtidig en hyldest til SDU’s innovative tankegang og herved et oprør med den firkantede tankegang, som ofte forbindes med universiteter.

Arkitekter

Det nye campus er tegnet af Henning Larsen Architects, som har lagt vægt på åbenhed i den seks etager høje bygning, hvilket ses tydeligt i den vedhæftede video.
Det arkitektoniske design har også været en vigtig del af den bæredygtige strategi, som blandt andet sørger for ovenlys i atriet for god fordeling af dagslys i hele bygningen. Geometrien sikrer, at alle kvadratmeter er bedst udnyttet.

HauCon leverede

HauCon har udover standardprodukter leveret en stor mængde Schöck Isokorb T type S til montering af servicebroen og den dynamiske solafskærmning. Schöck Iskorb T type S sikrer et minimalt varmeudslip ved kuldebroforbindelserne, og hjælper herved byggeriet med at overholde kravene i Bygningsreglementet 2015.

Derudover har HauCon i samarbejde med Christian Berner A/S leveret lyddug til gulvene i campus. Lyddugen er fra Damtec, og skal overholde SDU’s ønske om en lyddæmpning på 19dB.
Lyddugen er lagt ud på et betonunderlag med støbt beton ovenpå.

SDU’s nye campus er 13.600 kvadrater, og er en del af en helhedsplan, som yderligere omfatter en forskerpark og etape to af universitetsbyggeriet.
Byggesummen for første etape ventes at blive 280 mio. kroner.