Lighthouse 2.0

3. juni 2021

Fotocredit: 3XN Arkitekter

Projekt

Lighthouse 2.0 er sidste etape af byggeriet yderst på Aarhus Ø, men nok det mest opsigtsvækkende.

Lighthouse 2.0, som også bliver kaldet Fyrtånet, skal byde alle velkommen både fra land, til vands og i luften.

Fyrtårnet bliver med sine 142 meter høje tårn og 45 etager, som et helt nyt vartegn for hele Aarhus og opland. Ved siden af Fyrtårnet ligger to tilstødende bygninger, Kysthuset og Promenadehuset.

Tilsammen kommer bygningerne til at huse 400 lejligheder, en Skybar, et Bugtcenter og en café. Skybaren bliver placeret på 44. etage, hvorfor her kommer til at være en exceptionel udsigt, når du skal spise din middag.

Til Lighthouse kommer der til at være et privat gårdrum for alle beboere.

Arkitekter

3XN Arkitekter står bag Lighthouse.

Inspirationen til Lighthouse stammer fra vandet, bølgerne, naturen og udsigten til hele bugten. Linjerne i byggeriet er buede og bløde, og afspejler vandet og bølgernes evige bevægelser. Men inspirationen kommer også fra mangfoldigheden i Aarhus – og forskelligheden blandt menneskerne, der bor her. Derfor er bygningens udformning også præget af diversitet.

HauCon leverede

Bygningens høje krav og konsekvensklasse betyder, at vi til Lighthouse har leveret en ny type strittekasse med C-stål. C-stålet har en forbedret duktilitet sammenholdt med B-stål, og er derved bedre egnet til at modstå de dynamiske belastninger i den høje bygning.

Armeringen i strittekasser bukkes ind i en kasse for at kunne sidde i formen under første støbning. Efter afforskalling, så åbner man kassen og tilbagebukker armeringen fra strittekassen.

Dette tilbagebuk ændrer imidlertid egenskaberne i armeringsstangen, og selv om styrken stort set forbliver uændret, så forværres duktiliteten.

Til Lighthouse lavede vi derfor en testserie med tilbagebukket C-stål, hvis formål var at eftervise, at armeringen efter tilbagebuk ender med egenskaber og brudforlængelse, som den omkringliggende B-stål.

Testene var en succes og derfor leveres alle strittekasser til Lighthouse med B500C stål.