Underjordisk P-kælder – København

4. november 2012

Projekt

E. Pihl & Søn A/S stod for udførelsen af tre underjordiske, fuldautomatiske p-anlæg på henholdsvis Nørre Allé, Under Elmene og Leifsgade i København med plads til i alt 840 biler. Anlæggene er udstyret med elevatorsystemer, der selv kører bilerne på plads, og fylder derfor minimalt i gadebilledet.

P-anlæggene etableres i tæt befolkede boligområder og stiller store krav til udførelsen, da pladsforholdene er små. Det første anlæg blev taget i brug i juni 2010.

HauCon leverede

De specielle forhold på denne sag, gjorde den meget interessant. Vi var med inde over sagen fra starten, og kunne på denne måde være behjælpelige med mange specialløsninger, der var skræddersyet til præcis dette formål. Vi leverede bl.a. 500 meter Combiject 2000 Kondoma, der er en 1 kanals injektionsslange med bentonitbånd til tætning af støbeskel. Bentonitdelen er forsynet med beskyttelsesfolie, som forsinker ekspansionen op til 14 dage. Folien består af 100 % organiske komponenter og opløses gradvist. Denne 2-i-1 løsning giver dobblet sikkerhed mod lækager, og en bedre totaløkonomi. Bentonitten vil tætne de fleste lækager, hvorefter det vil være muligt at tætne yderligere ved injektion.

Vi leverede derudover 3 hele vognlæs med specialproducerede armeringskoblinger til at forbinde to betonkonstruktioner.