En guide til
Vandtætning af betonbyggeri
I betonbyggeri er effektiv vandtætning afgørende for at sikre bygningers holdbarhed og beskytte mod skader fra fugt og vandindtrængning. Hos HauCon specialiserer vi os i byggematerialer til betonindustrien og tilbyder en bred vifte af vandtætningsprodukter til alle typer byggeprojekter. Her får du en komplet guide til, hvordan de forskellige produktkategorier kan anvendes for optimal vandtætning.
Hvorfor er vandtætning afgørende i betonbyggeri?
Beton er et stærkt og slidstærkt materiale, men uden korrekt vandtætning kan selv de mest robuste betonoverflader blive udsat for fugtskader, revnedannelser og korrosion i armeringen. Vandtætning beskytter ikke kun bygningens struktur, men sikrer også en længere levetid og lavere vedligeholdelsesomkostninger.
Sådan vælger du den rette vandtætningsløsning
Valget af vandtætningsprodukt afhænger af konstruktionens behov og de specifikke krav til fugtbeskyttelse. Overvej følgende faktorer:
- Konstruktionstype: Er der tale om kælder, fundament eller anden konstruktion?
- Eksponeringsniveau: Hvor meget vand- og fugteksponering vil konstruktionen blive udsat for?
- Bevægelse i samlinger: Skal samlingen kunne modstå bevægelser, eller er en statisk tætning tilstrækkelig?
Vores tekniske team hos HauCon står altid klar til at rådgive dig om den mest optimale løsning til dit projekt.


Konsekvensen ved vandindtrængning
Beton i den helt rigtige kvalitet kan godt være vandtæt. Men det betyder ikke at din betonkonstruktion også er vandtæt.
Hvis beton er korrekt sammensat, så anses beton som et vandtæt materiale - men den er KUN tæt mellem revner og støbeskel!
Når du skal vælge den rette vandtætningsløsning, så skal dit blik fokusere på konsekvenser ved vandindtrængning. Konsekvensen af evt. lækage afhænger i høj grad af dit projekt - taler vi fx om en parkeringskælder eller et museum?
Der findes ikke én løsning til alle typer projekter. Den bedste løsning vil altid være projektspecifik, og den findes gennem et tæt samarbejde mellem bygherre, rådgiver, entreprenør og leverandør.
Udover et tæt samarbejde, så er det en god idé at være helt skarp på følgende spørgsmål:
- Hvad tætner du reelt konstruktionen for? (Kun vand? Forurenet vand? Gasser? Vandsøjletryk?)
- Hvad er din risikoprofil? (Hvilken konsekvens er der forbundet med evt. lækage/vandskade?)
- Er det nødvendigt at konstruktionen er 100% tæt? (Konsekvens)
- Hvad er den rigtige løsning for netop dit projekt? (Økonomi? Udførelse? Performance? Konsekvens?)
Hvornår skal du vælge en vandtætningsmembran?
At finde den rigtige vandtætningsløsning kan godt være lidt af en jungle. Desværre kan du oftest ikke blot nøjes med at bruge den samme løsning, som du brugte på et tidligere projekt.
Er valget af membran fx det rigtige valg til dit projekt?
Muligvis.
Der findes ikke ét facit.
Membranløsninger bliver brugt til mange projekter i dag, og er kendetegnet ved at være utroligt fleksible og lette at arbejde med. Samtidig er de enormt robuste.
Er den bedste løsning en membranløsning, så kan vi bl.a. fremhæve følgende fordele:
- Membranen klarer vandtætningen - betonen og armering klarer styrken.
- Membranen kan være med til at reducere forbruget af beton – udgifterne reduceres - og miljøet skånes for CO2!
- Membraner kan beskytte betonen mod forurening, vandtryk og gasser fra undergrunden.
I jagten på den rette vandtætningsløsning til dit projekt, så opfordrer vi altid til et godt samarbejde og en god dialog mellem bygherre, rådgiver, entreprenør og leverandør, da du med fordel kan udnytte de mange fælles erfaringer.


Er du tryg ved monteringen af din vandtætningsløsning?
Hvis vandtætningsløsningen til dit projekt er en membran, så har du sikkert også styr på dine lige flader i konstruktionen.
Du skal blot være opmærksom på, at konstruktionen ikke er mere vandtæt end din montering og dine detaljeløsninger.
For djævlen ligger oftest i detaljen.
I forhold til detaljerne i byggeriet, er det en rigtig god idé at tænke over følgende:
- Hjørner
- Rørgennemføringer
- Montage
- Elevatorgrupper
- Jordankre
- Pælefunderinger
Derfor er det vigtigt, at du sørger for at få inddraget manden på pladsen, og sikre, at I har fået den rigtige oplæring i montering af den valgte vandtætningsløsning.
Vælg altid en vandtætningsløsning som passer til detaljerne.
Vi går gerne i dialog om, hvilke løsninger der passer bedst til netop dit projekt.
Hvad med støbeskellet?
Vandtætningsmembran eller ej, så vil støbeskellet altid være et kritisk område når hele konstruktionen skal tætnes for vandindtrængning.
Den optimale løsning til et vandtæt støbeskel vil altid være projektspecifik.
DERFOR kan du med fordel overveje nedenstående omkring vandtætning af dit støbeskel:
- Enkelt eller dobbeltsikring?
- Mulighed for efterfølgende injektion?
- Skal fugebåndet være ekspanderende/ ikke-ekspanderende?
Det er essentielt at du tager stilling til de samme ting som når du vælger en vandtætningsmembran.

Produktkategorier til vandtætning
Hos HauCon forhandler vi en række specialiserede vandtætningsprodukter, som alle spiller en unik rolle i vandtætning og fugtbeskyttelse af byggeriet. Her er en overskuelig gennemgang af vores produktkategorier:

Ekspanderende Fugebånd
Ekspanderende fugebånd er designet til at tætne samlinger i beton, hvor fuger og samlinger kræver bevægelighed og fleksibilitet. Ved kontakt med vand udvider fugebåndene sig for at forsegle og fylde samlingen fuldstændigt. Fugebånd bruges i støbeskel, hvor der fx kan forekomme små bevægelser over tid.
Fordele:
- Ekspansionsevne: Tilpasser sig selv små sprækker og ujævnheder i samlingen.
- Alsidighed: Effektivt både i statiske og dynamiske samlinger.
- Nem installation: Kan monteres direkte i fugerne og kræver minimal vedligeholdelse.
Ikke-ekspanderende Fugebånd
Ikke-ekspanderende fugebånd er faste fugebånd, der ikke udvider sig ved kontakt med vand. De bruges til statiske samlinger i beton, hvor konstant tætning mod vand er nødvendig, men hvor der ikke kræves bevægelighed. Dette gør dem ideelle til brug i kældre og fundamenter, hvor tætning mod stillestående vand er vigtigt.
Fordele:
- Pålidelig tætning: Effektivt i områder uden stor bevægelighed.
- Lav vedligeholdelse: Fungerer godt i statiske strukturer.
- Nem installation: Kan integreres direkte i konstruktionen.


Selvklæbende Membraner
Selvklæbende membraner er nemme at installere og danner en sammenhængende, vandtæt barriere, der anvendes på både lodrette og horisontale overflader. De er velegnede til hurtige installationer på fundamenter og kældervægge.
Fordele:
- Nem påføring: Hurtig og enkel montering.
- Fleksibilitet: Fungerer godt på komplekse overflader.
- Effektiv tætning: Skaber en stærk vandtæt barriere.
Smøre- og Sprøjtemembraner
Disse membraner påføres som en flydende løsning og danner en fleksibel, vandtæt barriere, der kan beskytte beton mod vand og fugt. Smøre- og sprøjtemembraner bruges ofte i fundamenter, kældervægge og tagflader.
Fordele:
- Allround-anvendelse: Velegnet til komplekse og svært tilgængelige områder.
- Lang levetid: Tåler høj vandeksponering og forbliver fleksibel.
- Stærk vedhæftning: Fungerer godt på både lodrette og horisontale overflader.


Bentonit Membraner
Bentonit membraner er lavet af naturlige lerarter, der udvider sig, når de kommer i kontakt med vand. Denne egenskab gør dem ideelle til at skabe en effektiv, selvtættende barriere i fundamenter og underjordiske konstruktioner, hvor der er konstant kontakt med grundvand. Bentonitmembraner installeres typisk uden på betonkonstruktionen, hvilket gør dem velegnede til kældre, tunneler og fundamenter. De forbliver fleksible og tilpasser sig bevægelser i konstruktionen, hvilket giver langvarig beskyttelse.
Fordele:
- Selvforseglende: Udvider sig ved kontakt med vand og lukker dermed små huller.
- Lang levetid: Modstår skiftende fugtforhold og sikrer dermed varig tætning.
- Miljøvenlig: Bentonit er et naturligt materiale, der ikke afgiver skadelige kemikalier.
Injektion
Injektionssystemer anvendes til at tætne revner og hulrum i eksisterende betonstrukturer, hvilket forhindrer vandindtrængning og styrker konstruktionen. Injektionsmaterialer som epoxy eller polyurethan injiceres direkte i revner og huller og danner en solid tætning.
Fordele:
- Varig reparation: Effektiv til tætning af revner og sprækker.
- Styrker konstruktionen: Gendanner og forlænger bygningens levetid.
- Fleksibel løsning: Kan anvendes i mange typer beton og til flere typer revner.

Fugeblik
Fugeblik er metalstrimler, der forsegler samlinger og dilatationsfuger i beton og andre tunge konstruktioner. Fugeblik forhindrer effektivt vandindtrængning i områder med større strukturelle bevægelser og sikrer en stærk vandtætning. Det bruges typisk i industribyggeri, fundamenter og tunneler, hvor robust vandtætning er nødvendig.
Fordele:
- Holdbarhed: Høj modstandsdygtighed mod tryk og belastning.
- Lang levetid: Ideelt til anvendelse i aggressive miljøer, herunder områder med højt vandtryk.
- Tilpasningsdygtigt: Fås i forskellige materialer, såsom rustfrit stål, afhængig af miljø og projektkrav.
Fugemasser
Fugemasser bruges til at tætne små sprækker, samlinger og overgange, hvor det er nødvendigt at opnå en fleksibel og vandtæt tætning. Disse anvendes ofte på steder, hvor mindre bevægelser kan forekomme, som for eksempel mellem vægge og gulve i kældre. Fugemasser sikrer, at konstruktionen holdes tæt, selv under let bevægelse, og findes i forskellige typer afhængigt af formålet.
Fordele:
- Fleksibilitet: Absorberer let mindre bevægelser og vibrationer.
- Tilpasningsmuligheder: Fås i forskellige kemiske sammensætninger til specifikke miljøer.
- Let påføring: Kan nemt påføres manuelt og kræver minimal installationstid.


Grundmursplader til fugtisolering
Grundmursplader installeres uden på fundamentet eller kældermuren og fungerer som en fysisk barriere mod fugt i jordlaget. De beskytter effektivt mod fugtindtrængning fra jorden, som ellers kan forårsage skimmel og strukturelle skader. Grundmurspladerne er typisk perforerede, hvilket gør det muligt for vand at dræne væk fra murværket.
Fordele:
- Langvarig beskyttelse: Skaber en stærk barriere mod jordfugt.
- Øget holdbarhed: Forlænger levetiden på underjordiske konstruktioner.
- Let installation: Rulles og fastgøres hurtigt til fundamentets yderside.
PVC-P Fugebånd
PVC-P fugebånd er modstandsdygtige over for kemikalier og UV-stråling, hvilket gør dem velegnede til aggressive miljøer og konstruktioner med høj vandeksponering, som vandtanke, bassiner og kloaksystemer. Fugebåndene forhindrer effektivt vand i at trænge gennem dilatationsfuger og beskytter mod både tryk og vibrationer.
Fordele:
- Kemisk modstandsdygtigt: Tåler barske miljøer.
- Lang levetid: Robust tætning selv i vandintensive omgivelser.
- Fleksibel: Kan tilpasses forskellige typer fuger og anvendelsesområder.


SBR Fugebånd
SBR fugebånd, fremstillet af syntetisk gummi, bruges i samlinger, hvor tætning mod vand og fleksibilitet er nødvendige. Deres modstandsdygtighed over for tryk og bevægelse gør dem ideelle til bygninger med hyppig vandkontakt og dynamiske samlinger.
Fordele:
- Høj fleksibilitet: Tilpasser sig let bevægelser i samlingen.
- Modstandsdygtig: Tåler højt vandtryk og kemiske påvirkninger.
- Effektiv tætning: Holder tæt i både statiske og dynamiske fuger.

Trelleborg ACME
Invendig fugetildækning kan eksempelvis være en klemfuge som ACME, der klemmes i dilatationsfugen efter endt udstøbning. ACME profilet bruges i tunnelelementer til beskyttelse af W9U fugebåndet.

Trelleborg AM 250, AM350 & VFV
Fugebåndene støbes ind eksternt på konstruktionen og benyttes i dilatationsfuger med højt vandtryk og med krav om lang levetid, fortrinsvis som beskyttelse af W9U fugebåndet.

Trelleborg W9U-(I)
W9U-(I) fugebånd fra Trelleborg er interne fugebånd der indstøbes i betonen og giver fuldstændig vandtæthed mellem beton og stålplader på begge sider af fugebåndet.
Rør og Spændestave
Vandtætte rør og spændestave er uundværlige i betonbyggeri, hvor rørgennemføringer er nødvendige, og der samtidig kræves vandtætning. Disse produkter forhindrer vandindtrængning i kritiske områder og sikrer, at betonens struktur forbliver intakt. Rør og spændestave anvendes ofte i kældre, parkeringshuse og større industribygninger.
Fordele:
- Effektiv tætning: Garanterer vandtæthed omkring rør og gennemføringer.
- Sikrer strukturen: Forhindrer fugtskader ved gennemføringer.
- Let at installere: Velegnet til integrering i betonstøbning.
