Job og karriere i HauCon

Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i HauCon, så læs mere her på siden

Job og karriere i HauCon

Vores medarbejdere er vores største og vigtigste aktiv!

Kernen i vores succes består i vores medarbejderes lyst og evner til at finde de bedste løsninger til vores kunder.
Vores medarbejdere er alle ansvarsfulde og de brænder for deres arbejde. Det giver resultater vores kunder er glade for, og derfor handler de hos os igen.
Det er vi meget stolte af.

Vi udvikler os sammen

Du kan helt sikkert lære os noget – ligesom vi kan lære dig noget. Hos HauCon bliver du en del af et team, hvor vidensdeling er centralt for vores måde at tænke, arbejde og agere på.

Vi arbejder i et innovativt miljø

Kunderne kommer til os, når de har en udfordring, de ikke selv kan løse. Det stiller store krav til os. Derfor har vi styr på processerne, der har virket i mange år – og de nye, der former vores fremtidige løsninger.

Vi løser opgaverne i tæt samarbejde med kunden

Vores løsninger skal løse en konkret problemstilling. Derfor insisterer vi på at forstå kundens forretning, udfordringer og behov. Hvordan skulle vi ellers udvikle den rigtige løsning?

Mød en medarbejder

I HauCon har vi medarbejdere med mange forskellige kompetencer. Vi dækker hele paletten af arbejdsopgaver inden for både lager og logistik, indkøb, teknisk rådgivning, salg, ordrebehandling, marketing, forretningsudvikling, bogholderi og HR.

Her kan du møde Lotte, som til daglig er intern sælger i vores ekspedition.

Mød en medarbejder

(Arbejds)livet i HauCon

Vores medarbejderes trivsel afspejles på flere niveauer, og er selvsagt med til at skabe bedre præstationer og bedre resultater, hvis den er i fokus. Som medarbejder i HauCon oplever man en uformel omgangstone og højt til loftet. Det sociale fællesskab er i højsædet, og arrangementer såsom fælles morgenmad prioriteres ofte.

Vi gør os umage med at opfylde vores medarbejderes ønsker og behov. Derfor har vi en sund work-life-balance-politik og anerkender det faktum, at de bedste præstationer og resultater skabes, når der er harmoni mellem arbejde, familieliv og fritid.

Vi er overbeviste om, at en kæde ikke er stærkere end dets svageste led, og derfor investerer vi med glæde i vores medarbejdere ved at tilbyde dem både personlig og faglig udvikling.

Vi har en åben-dør politik og en flad organisationsstruktur, der har hjulpet os med at opbygge en stærk intern kultur. Den opfordrer til teamwork, sammenhold og fleksibilitet blandt medarbejderne.

 

Sociale arrangementer

Flere gange om året holder vi sociale arrangementer. Helt fast ligger vores sommerfest og julefrokost, hvert år. Men - at ryste posen og prøve nye ting af, dét er også sjovt. Så selv de helt faste traditioner kan ændre udseende eller tema. Senest havde vi en udklædnings-julefrokost i 2022 - og det gav virkelig nogle sjove grin og en dejlig fest sammen!

Sociale arrangementer

Uopfordret ansøgning

Du er altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning på enten job@haucon.dk eller via formularen nedenfor:

Upload CV og ansøgning
Ved at klikke på ‘Accepter alle’ giver du samtykke til, at vi kan indsamle oplysninger om dig til forskellige formål, herunder: Statistik og Markedsføring.