Vi søger ny kollega

Sætter du en ære i at give kunderne en ekstra god service selvom hverdagen er travl? Kan du rådgive dem i deres køb, så de får en god oplevelse? Og trives du i et uformelt miljø, hvor vi har en frisk omgangstone?

– så har vi en stilling til dig.

Vi har travlt i HauCon A/S og ønsker nu at udvide teamet i vores interne salgsafdeling. Vi søger derfor en erfaren salgsassistent til et 1-årigt vikariat med gode muligheder for fastansættelse efterfølgende.

Du vil, i tæt samarbejde med dine kollegaer i hele organisationen, komme til at beskæftige dig med:

  • Intern back-up for ekstern kollega
  • Ordrebehandling – køb og salg
  • Booking af transport
  • Tilbuds- og samhandelsaftaler
  • Fakturagodkendelse
  • Dokumentation
  • Diverse ad hoc opgaver

Arbejdet indebærer en stor del kundekontakt, og det er derfor vigtigt, at du besidder gode kommunikationsevner.

Om dig:

  • Du har et indgående kendskab til det at arbejde i en salgsafdeling, og det at yde én i særklasse god kundeservice med et smil i stemmen, når du betjener vores kunder
  • Du har stor erfaring med brug af Navision eller et andet ERP-system samt er en erfaren bruger af Microsoft Office-pakken
  • Du kan bevare roen og arbejde struktureret og selvstændigt i en hverdag med mange forskelligartede opgaver
  • Du skal evne og have lysten til at sætte dig ind i vores produktsortiment, og har du erfaring fra byggebranchen er det en fordel
  • Derudover skal du kunne begå dig på engelsk, og kan du tysk og skandinavisk, er det en fordel – men ikke et krav

Vi tilbyder:
Vi tilbyder dig et afvekslende fuldtidsvikariat i en sund virksomhed, som er stadig voksende. Vi har en uformel kultur, hvor der er en fri tone og ”højt til loftet”. Du tilbydes en løn, der modsvarer dine kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring samt månedlig massage af vores dygtige fysioterapeut.

Du får en grundig oplæring og god back-up fra dygtige og engagerede kollegaer. Der vil blive lagt stor vægt på personlige egenskaber, da du vil indgå i et meget uformelt, dynamisk og socialt team, hvor vi har fokus på at arbejde efter vores værdier: kompetence, troværdighed og fleksibilitet.

Den daglige arbejdsgang vil foregå på vores kontor i Lystrup.

For mere information eller spørgsmål, skriv venligst til job@haucon.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Arbejdstid: 37 timer ugentligt

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Ansøgningsfrist: Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, så fremsend din ansøgning inkl. CV hurtigst muligt til job@haucon.dk.

OBS: Grundet ferie vil der i ugerne 27, 28 og 29 periodevis være en længere ekspeditionstid.

Om HauCon:
HauCon A/S er grundlagt i 1988 og er i dag en af Nordens førende leverandører af specialprodukter og tekniske løsninger til entreprenørbranchen og elementfabrikker – det kan bl.a. være fx. indstøbningsdele til beton. Vores position kan tilskrives vores vellykkede strategi om at opfylde vore kunders individuelle behov.

Vores forretning bygger på kompetence, troværdighed og fleksibilitet. Filosofien er at levere værdibaserede og
gennemtænkte løsninger samt serviceydelser, der hjælper vore kunder til gode projektløsninger. Gennem vores høje service- og rådgivningsniveau skaber og opretholder vi tætte relationer til vore kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Via nytænkning og indgående markedskendskab udvikler vi optimale og professionelle løsninger. HauCon-gruppen er i dag repræsenteret i Danmark, Norge, Sverige samt Finland og beskæftiger cirka 100 medarbejdere.