Stort udvalg af kuldebrobrydere og armeringstekniske løsninger til byggeriet

Hos HauCon er vi specialiseret i rådgivning omkring og beregning af tekniske løsninger til både store og små byggeprojekter. Vores løsninger er enkle og kvalitetsforbedrende og henvender sig blandt andet til opgaver, hvor der er krav om varmeisolering og lyddæmpning.

Løsningerne er udviklet ud fra de nyeste tekniske standarder og er meget montagevenlige.

Udover at minimere fx kuldebroer og trinlyd, så bidrager løsningerne også til arkitektonisk designfrihed, der giver mulighed for fantastiske konstruktioner.

 

Kuldebrobrydere

Kuldebrobryderne fra Isokorb® er bærende varmeisoleringselementer til termisk adskillelse af udkragede byggekomponenter.

Gennemlokningsarmering

Systemet Bole® gør det muligt at designe slanke betondæk, og kan udelade store konsoller på søjlevederlag og besværligt armeringsarbejde i tungt armeret dæk.

Kraftoverførende led

Dorne er kraftoverførende led mellem betonkonstruktioner, der udover kraftoverførsel giver bevægelighed i de rigtige retninger.

Facadeforankring

Isolink® er facadeforankring til sandwichvægge som giver et økonomisk og effektivt alternativ til de hidtil kendte forankringsløsninger.

Isokorb® kuldebrobrydere

Isokorb® kuldebrobrydere er HauCons tekniske hovedprodukt. Det er et bærende isoleringselement som minimerer termiske kuldebroer på store udkragninger, såsom balkoner, altaner og udhæng.

Der findes mange forskellige standardtyper og løsninger til brug i beton- og stålkonstruktioner.

Schöck er den førende specialist inden for denne kategori – både til nybyggeri og renoveringsprojekter, og det er herfra vi forhandler de tekniske løsninger .

Isokorb® kuldebrobrydere er gennemtestede løsninger, som kontinuerligt videreudvikles, så de bliver ved med at definere den nyeste tekniske standard.

HauCons dygtige ingeniører hjælper altid med beregninger og generel teknisk rådgivning omkring Isokorb® kuldebrobrydere.

Schöck Bauteile GmbH

Schöck er producenten bag de ovennævnte løsninger. De er specialiseret i at levere løsninger inden for varmeisolering og lyddæmpning til nybyggeri.

Schöcks overordnede mål er at blive ved med at udvikle kvalitetsforbedrende og forenklende byggekomponenter, som er nemme at installere og som udgør en essentiel del af bygningens strukturelle design.

I Danmark er det HauCon A/S som forhandler Schöcks produkter. Hvis du har brug for hjælp til komplicerede beregninger eller rådgivning omkring bæreevne og kraftoverførsler i en konstruktion, så er det HauCons ingeniører i vores tekniske afdeling, som kan hjælpe dig.

 

Ovenfor ses et udsnit af tre Isokorb® modeller, og hvor på huset de er monteret for at minimere kuldebroerne.

1: Isokorb® QXT er en termisk løsning til understøttede balkoner og andre udkragninger.

2: Isokorb® AXT er en termisk løsning til brystninger.

3: Isokorb® KXT er en termisk løsning til frithængende balkoner og andre udkragninger.

Har du spørgsmål til vores løsninger, så er du altid velkommen til at kontakte os

Kontakt os via telefon eller mail

8622 9393
ta@haucon.dk