Tivoli’s Kongrescenter

4. november 2012

Tivoli har i samarbejde med Arp-Hansen Hotel Group A/S opført et nyt stort kongres center i centrum af København. Projektet indeholder 2 hoteller i forskellige kategorier med i alt 1.300 værelser, kongres- og konferencefaciliteter for op til 4.000 personer samt parkeringskælder med plads til 480 biler.

Det samlede bygningsareal udgør ca. 75.000 m2.

Konferencesalen består af 2 store auditorier samt en række store og mindre konferencerum. Det tilhørende parkeringshus består af almindelige- og handicappladser, derudover er der såkaldte ”green-car”-pladser med integrerede el-ladere til fremtidens elbiler.

Arkitekten på hele projektet er Kim Utzon, som har tegnet både konferencebygningen og hotelbygningerne.

Hotellet er delt op i 3 forskellige niveauer, et til den prisbestemte forbruger, et med lidt dyrere værelser og Danmarks første temahotel, som er et ”Tivolihotel”. Hotellet bæger præg af Tivolis tema på den udvendige og indvendige facaden. Meningen med temahotellet er, at gæster ikke må føle at de ”forlader” Tivoli, når dagen er omme og de skal hjem og sove.

HauCon A/S har i byggeperioden leveret en lang række standardvarer til projektet. Den største post har været Elementsprøjtebeton fra Weber, hvor vi har leveret mere end 550 tons. Derudover har vi leveret special produceret lister, A-Stole, Glidelejer og Glidefolie. Vores konsulenter har ugentligt serviceret pladsen og hjulpet til med mulige løsningsforslag.