Field’s Storcenter
4. november 2012
Projekt
Field’s er Skandinaviens største indkøbscenter og måler 148.000 m2 med et shopping areal på hele 74.000 m2 inkl. det der er kaldes Fields Pleasure. Centeret indeholder 140 specialbutikker, 20 caféer/ restauranter og har 2.500 ansatte. Derudover har centeret 3.000 parkeringspladser. Centeret ligger på Arne Jacobsens Allé 12 i København S, hvilket blot er 7 minutters togtransport med metroen til København H. Det færdige center er så stort, at der er blevet brugt over 1000 km elkabler, 240 km rør og 45 ventilations-aggregater, som hver kan rumme en lastbil.
Arkitekter
Field’s er tegnet af arkitektfirmaerne C.F. Møller og Evenden & Haskolls i tæt samarbejde med Steen & Strøm Danmark A/S og TK Development.
HauCon leverede
I byggeprocessen har HauCon arbejdet tæt sammen med de forskellige entreprenører og konsortier på byggepladsen, og har været blandt de største leverandører gennem hele byggeriet. HauCon har bl.a. leveret en lang række standardvarer, herunder 9.800 meter ekspanderende fugebånd, men derudover også en lang række specialdesignede bærelejrer og mere end 500 tværkraftdorne. HauCon har endvidere stået for at levere 187 tons Elementbeton, 250 tons Svindfri Flydemørtel og 87,5 tons Elementsprøjtebeton.
For at opnå det bedste resultat, havde HauCon konsulenter gående på pladsen flere gange om ugen – både for at sikre sig at produkterne blev anvendt korrekt, men også for at give entreprenørerne den bedst mulige service.