ELRO

1. november 2012

Projekt

ELRO kunne i midten af 2010 flytte ind i deres nye kontordomicil, som er placeret blot et stenkast fra deres gamle bygning. ELRO besluttede efter succes med SKYLINE, at en udvidelse var på plads. De nye bygninger er formet som et par vinger, og har også fået navnet ”Vingerne”. Det store byggeri er på 3 etager plus en kælder, og måler i alt 5.300 m2. Det første spadestik blev taget i marts 2009 og byggeriet stod færdig i det sene forår 2010.

Arkitekter

D.a.i arkitekter og ingeniører har både været arkitekter og bygherrerådgivere på projektet. Totalentreprisen endte hos MT Højgaard A/S. D.a.i har skabt en funktionel og dynamisk bygning, som er bygget op omkring et atrium, hvor både medarbejdere og besøgende kan nyde den flotte udsigt over Gudenåen og Randers by.

HauCon leverede

HauCon har i perioden stået for at levere diverse standardartikler, heriblandt 26,4 ton elementfugemørtel sommer og 7,2 ton elementfugemørtel vinter. Derudover har HauCon haft daglige ture til og fra pladsen med egen bil, hvilket har betydet at MT Højgaard har kunnet ringe og bestille vare, og modtage dem samme dag.