Mød HauCon på Building Green i Aarhus
13. marts 2019 - nyheder
Building Green messen – både i Aarhus og København – fokuserer på bæredygtigt byggeri, arkitektur og løsninger. Som flere virksomheder gør og bør, så følger HauCon den grønnere tendens i branchen ved at fokusere flere og flere produkter mod bæredygtighed og cirkulær økonomi.
Det betyder, at vi i HauCon arbejder hen mod at flere produkter reducerer energiforbruget fra bygninger – ligesom at genanvendeligheden af produkterne er i fokus hos os.
Til Building Green præsenterer vi vores kuldebrobrydere, som er bærende og isolerende elementer til forbindelser mellem kolde og varme konstruktioner.
Vores kuldebrobrydere giver arkitekterne mulighed for større frihed i deres design af nye byggerier, da de kan overføre store træk- og forskydningskræfter. Det betyder, at flotte former og store udkragninger er mulige udtryk i designet af en ny bygning.
Læs mere om et af vores referencebyggerier her.
Samtidigt minimerer elementerne de kuldebroer, der naturligt forekommer ved forbindelse af en kold/varm konstruktion, som har en positiv indflydelse på selve bygningens energiramme.
Læs mere om vores kuldebrobrydere her.
Eventen byder på inspiration og vidensdeling for alle med interesse for grøn innovation i byggebranchen. Du kan møde udstillere med hver deres bud på produkter til fremtidens bæredygtige byggeri samt en række inspirerende aktiviteter, der har til formål at skabe netværk og udvikle idéer til nye grønne projekter.
Derudover kan du opleve et to dages konferenceprogram med både nationale og internationale keynotes samt relevante debatter med profiler fra arkitekt- og byggebranchen.
Læs mere om Building Green Aarhus her.
Vi glæder os til at se dig til en god snak på stand 61 – den 3. april fra kl. 9-17 og den 4. april fra kl. 9-16 i Centralværkstedet, Aarhus!