HauCon søger dygtig sælger til Sjælland

Trives du med at skabe og opretholde tætte relationer? Motiveres du af at rådgive og vejlede dine kunder? Så har du muligheden for at blive sælger i en sund, dansk virksomhed, hvor du omsætter din specialistviden indenfor entreprenørbranchen til brugbare løsninger… 

Kvalitetscertificeret entreprenørvirksomhed 

HauCon A/S er en international virksomhed og en kvalitetsbevidst leverandør af tekniske løsninger og specialprodukter indenfor entreprenørbranchen og elementfabrikker. Du skal med din proaktive arbejdsgang medvirke til, at virksomheden fortsætter med at være først på markedet med de nyeste produkter og løsninger, så virksomheden dermed beholder dens gode position på det danske marked.
Som virksomhedens nye sælger på Sjælland får du følgende nøgleopgaver:

  • Rådgivning omkring og salg af hele varesortimentet
  • Planlægning og gennemførelse af kundebesøg
  • Opbygge relationer til såvel eksisterende som nye kunder
  • Med i forhandlinger af aftaler og projekter
I stillingen refererer du til salgschefen i HauCon A/S. Salgschefen vil i samarbejde med de øvrige sælgere introducere dig i jobbet, så du hurtigt bliver en ægte HauConner.

Du forstår at sætte dig i kundernes sted 

Din arbejdsdag starter fra dit hjemmekontor, hvorefter den primært består af kundebesøg og kundepleje på de sjællandske byggepladser. Det er derfor vigtigt, at du har et højt personligt drive og evner at planlægge og strukturere dine kundebesøg. Virksomhedens kunder befinder sig ofte på byggepladsen, så du skal have fingerspidsfornemmelse med, hvornår du kan møde op hos bygherrerne. I din hverdag har du stor kundekontakt, hvilket passer dig godt, da du er god til at skabe relationer, er udadvendt og imødekommende. Du mestrer at kommunikere på dansk, og det tæller til din fordel, hvis du taler andre sprog som eksempelvis engelsk og tysk.

Vi forestiller os, at du kommer med en håndværksmæssig baggrund, og at du har nogle års erfaring som kørende sælger – gerne fra byggebranchen. Har du specialviden om betonstøbning, vil det være et plus.
Er du den rette kandidat til stillingen, kan du se frem til spændende udviklingsmuligheder, hvor du blandt andet kan blive ansvarlig for egne produktområder, som du har stor interesse eller stærke kompetencer for.

Virksomheden prioriterer sine medarbejdere 

HauCon A/S vægter at være en attraktiv arbejdsplads, og du bliver en del af en virksomhed, der prioriterer sociale arrangementer. I selskab med dine 24 engagerede kollegaer er du garanteret sparring og vidensdeling på absolut højeste niveau. HauCon A/S er placeret i Lystrup ved Aarhus og er derudover repræsenteret i Norge, Sverige og Finland.

Organisationsstrukturen er flad, hvilket gør, at der ikke er langt fra idé til handling. Det skal du med din nysgerrighed og nytænkning bruge til at sikre, at virksomhedens processer fungerer optimalt. Virksomheden drives under et højt tempo, hvilket du skal kunne navigere rundt i med dit store overblik. Som holdspiller skal du i fællesskab med dine kollegaer og dit salgsteam arbejde sammen om at præsentere virksomhedens nuværende og potentielle kunder for de bedste løsninger, så HauCon A/S fortsat vækster.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, så læs mere her.