COVID-19 Information – Dansk

13. maj 2020 - nyheder

Opdateret 10-12-20

Kære samarbejdspartnere,

I HauCon følger vi nøje situationen omkring udbruddet af Corona/COVID-19, og vi tager vores samfundsansvar alvorligt – forstået på den måde, at vi tager forholdsregler for at forhindre enhver potentiel indvirkning på os, vores familier, vores samfund og på HauCon og vores samarbejdspartnere.

Vi følger anvisningerne fra myndighederne, og vi har etableret forskellige forebyggende tiltag internt såvel som eksternt for at beskytte vores alles sundhed og hverdag.

Vi sidder fortsat klar ved telefonerne, og vi kommer igen også ud på aftalte besøg

I HauCon fortsætter driften og håndtering af ordrer, selvom Corona/COVID-19 desværre har fundet fodfæste i vores samfund. Vi gør alt, hvad vi kan for at opretholde vores normalt høje serviceniveau og er klar til betjene vores kunder på vanlig vis, uagtet om det er over telefonen, ved personligt fremmøde ude hos vores samarbejdspartnere eller på kontoret i Lystrup.

Vi har fyldt lageret op og logistikken kører, men med andre udfordringer end hidtil

Vi har sørget for at fylde lageret op, og vi er i løbende dialog med såvel leverandører som speditører. I nogle tilfælde kan der opleves forlænget leveringstid vedrørende vores skaffevarer fra udlandet. I forbindelse med Fase 2 af genåbningen af Danmark varsler Danske fragtmænd potentielle forsinkelser på leveringer, da mange erhvervsdrivende igen skal have fyldt deres lagre op. Ellers kører logistikken som normalt med de udfordringer der måtte være omstændighederne taget i betragtning.

Yderligere skal det nævnes, at vi i denne ekstraordinære tid oplever, at vi har fantastiske leverandører og samarbejdspartnere, som alle gør deres bedste for at overholde de indgående aftaler, og vi ser en høj grad af teamwork i vores forsyningskæde på tværs af alle opgaver og landegrænser.

Vi har arbejdshandskerne på, holder høflig afstand men fortsætter med varehåndtering og udlevering  

Ved personligt fremmøde på vores adresse, og ved vareudleveringer til kunder samt vareleverancer fra eksterne chauffører og vognmænd, så har vi som en ekstra sikkerhedsforanstaltning bedt vores lagerpersonale om at holde den til enhver tid anbefalede afstand. Ligesom vi bærer handsker og generelt følger myndighedernes anvisninger.

Risikostyring vægtes højt, og vi prøver hele tiden at være på forkant med alternative løsninger

Vi gør alt, hvad vi kan for at arbejde med en høj grad af risikostyring omkring hele vores forsyningskæde. Vi er meget opmærksomme på at opfylde vores forpligtelser, og vi arbejder på højtryk med at have alternative løsninger og produkter klar, hvor det måtte kræves. For løbende opdateringer henvises i øvrigt til vores hjemmeside www.haucon.dk/nyheder.

Lad os i denne tid stå sammen uden at være for tæt og følge myndighedernes anbefalinger

Vi følger selvsagt løbende udviklingen omkring Corona/COVID-19. Vi følger anvisningerne fra relevante myndigheder, og såfremt der måtte komme ændrede anbefalinger eller krav, så vil vi naturligvis efterleve disse.

Vi glæder os til at høre fra jer.

Med venlig hilsen

HauCon A/S